Aprilia-tuning II
Tuning af Aprilia SR 50 AC

Indsendt af Johnny Jensen

Hej allesammen

Jeg er den lykkelige ejer af en Aprilia SR 50 AC, som jeg købte i marts ´97, altså den nye model. Jeg fandt hurtigt ud af at hvis jeg skulle føle mig nogenlunde sikker på de større landeveje, så skulle der laves et eller andet ved scooterens ydeevne.

Jeg har prøvet meget forskelligt inden for det sidste år - bl.a. større cylinder, anden udstødning ( Polini "original" udseende ). Cylinderen resulterede i at jeg ikke kunne bruge el-starteren, når motoren var kold, den "kappede" simpelthen over og det synes jeg ærligt talt ikke var
"smart", så cylinderen måtte lade livet. Tilbage stod jeg så med en scooter, som med Polini udstødningen, lovlig cylinder, og med "skiven" i variatoren fjernet, kunne køre 65 - 80 km/t, ifølge speedometeret. Dette svarer i henhold til egne tidtagninger til ca. 52 - 62 km/t - Disse tidtagninger er baseret på 1000 meter målinger ud af lige landevej med svingende sidevind af frisk styrke.

Dette var jeg egentlig ikke rigtigt tilfreds med, da jeg syntes at det var irreterende at den "tabte pusten" allerede når den kunne fornemme en lille hældning eller når der var en lille smule modvind, samtidig turde jeg dårligt at give gas når jeg kørte inde i byen, da den larmede så det næsten var pinligt. Desuden måtte jeg desværre erfare at én vinter, var mere end min Polini udstødning kunne klare - den var simpelthen tæret op.

Det hele resulterede i at jeg smuttede en tur på "nettet" for at få nogle tips omkring mit næste tuningsforsøg. Her er der en del forskellige meninger om hvor meget og hvordan man bør tune sin scooter, men jeg var ikke interesseret i at kunne køre meget mere end de 80 - 85 km/t (speedometer ), og jeg var ikke interesseret i cylindertuning, så jeg besluttede mig for at prøve et variator-kit, som skulle give scooteren et optimalt "gear" under de fleste forhold. Desuden kunne min forhandler oplyse mig om at TPM ( Importøren af Aprilia o.s.v.) havde en tunudstødning, som han havde rigtig gode erfaringer med, den larmer ikke og
giver samtidig et godt bundtræk.

Disse to ting skulle prøves !!!!

Variatorkittet blev bestilt hos MotoLine i Tyskland og udstødningen blev bestilt hos min forhandler.

Resultatet overraskede mig meget positivt, da min scooter for det første ikke larmede nær så meget som tidligere, og den fik en "vilje til at
trække" - også op af bakke !!!!

Den kører så godt nu, at jeg ville skrive dette indlæg så andre scooterister i landet kan få gavn af mine erfaringer med tuning af en SR 50 AC. Den kører nu 77- 92 km/t ( speedometer ) og nye tidsmålinger har vist at den reelle hastighed er 62,1 - 75 km/t.

Priser på denne tuning.:
Variatorkit ( MotoLine ) 397,00 kr + moms I alt 496,25 kr*
Gianelli udstødning ( TPM ) 1198,00 kr
Tuning i alt 1694,25 kr

* Excl. forsendelsesomkostninger

Jeg håber at der er nogen der kan bruge mine erfaringer til noget og jeg vil meget gerne høre om andres erfaringer med "tuningsforsøg"

Med venlig hilsen

Yderligere info: Medlemsnyt for hjælp til tuning

index.htm