Suzuki AP50
PRIS: ca 15.000 kr. + levering.
| Michael
Kristensen anmelder her Suzuki AP50: Suzuki AP50 adress er en god fiks scooter. Jeg købte min brugt for et par måneder siden. Den havde på det tidspunkt kørt godt 7000 km. Den er utrolig let at tune, da den er begrænset med en plump i udstødningen. Når den er fjernet kører den 65-70 km/t. Op af bakke kommer den dog tit ned på 60 km/t. Accelerationen er ganske god, især når man når over de 40 km/t. Benzinøkonomien ligger på ca. 25 km per L, hvilket jeg syntes er ganske godt, da min kørestil er agresiv (d.v.s. hårde accelerationer og opbremsninger). Køreegenskaberne er fine. Den er ganske retningsstabil, så længe man holder sig på asfaltvej. Der er masser af plads til benene (jeg er 192 cm) på den, og sidekomforten er god. Designmæssigt mener jeg, at Suzuki Ap50 er den flotteste scooter45, man kan få herhjemme. Designet er strømlinet uden at ligne noget fra en fremtidsfilm. Hvis jeg skal sige noget negativt om den, må det være lyset! Når man kører ude på en mørk landevej, kunne man godt ønske sig lidt mere lys. Instrumentbrættet er simpelt og overskueligt. Dog er benzinmåleren ikke hel pålidelig, og så har den en tendens til at viseren "springer" op og sætter sig fast for oven. Jeg jeg tanker op, når jeg har kørt sådan ca. 120 km (den har en 5-liters tank).
|
|