Derbi Senda R
PRIS: ca 17.000 kr. + levering.

Thomas O`Connor anmelder her Derbi Senda R:

Derbi Senda R, er en fin maskine som jeg købte for cirka 6 mdr. siden. Jeg har lige siden, jeg så den første gang haft en forkærlighed til dette pragtfulde køretøj. Grunden til min forkærlighed, er at Derbien må siges at være temmelig unik. Den ligner overhovedet ikke en scooter, men mest af alt en 125 cc motocross maskine. Det kan også nævnes at politiet synes det samme. De kunne nemlig ikke få "45’er" nummerpladen til at passe med en "125" cc maskine. Det endte dog med at jeg fik dem overbevist, at det ikke var en 125’er :-)

Køreegenskaber:
Derbien må siges at besidde suveræne køreegenskaber. Den meget lange vandring, på affjedringen bevirker at fart bump, kantsten og huller i vejen ikke har noget at skulle sige. De store hjul, giver også en fin gyro effekt, hvilket bevirker at man ikke bliver kastet rundt på vejen, selv i stærkt blæst. Sving tager Derbien også på ægte motorcykel maner, det vil sige man kan komme godt ned at lægge. I terræn føler Derbien sig godt hjemme, de grove mønstrede dæk gør at den besidder et ekstremt godt vejgreb. Den er endvidere også "spændende" i sving med grus, hvor den ikke er bange for ægte "speedway" udskridninger. Da Derbien er udstyret med en meget hidsig motor der sagtens kan bringe en, langt udover de 45 km/t, er bremserne også noget der er kælet for. Den har skivebremser for og bag, der sikre at man kan komme ligeså hurtig ned i fart som man nu kom op i fart. Bremserne er også nemme at dosere, så man kan let kan opnå størst mulig effekt fra dem.

Motor:
Motormæssigt kan det ikke påstås at være sparet på hestene. I uddroslet tilstand har motoren hele 8 hk, hvilket er mere end det dobbelte af gennemsnits scooteren. Den kan som følge heraf sagtens trække fra en scooter (også i optrækket), og har en topfart på omkring 90 km/t, uden gearing. Med neddroslingen (lovlig) kan jeg ikke anbefale Derbien, den er mere død end en lovlig FZ’er med påspændt camping vogn. Dette skyldes at hele effekten ligger over 5000 omdrejninger, og plompen gør netop at motoren ikke går over de 5000 omdrejninger. Motoren er også vandkølet, hvilket gør moteren bliver mere støjsvag samt holder længere.

Komfort:
Komforten, må siges at være udmærket, dog er den ikke ligeså god som på en scooter. Dette skyldes at man sidder langt oppe, og ikke er beskyttet af en skærm foran benene, ligesom på en scooter. Den har heller ikke en praktisk hjemboks gemt under sædet. Den er dog dejlig bekvem at sidde på selv i flere timer. Derbien er heller ikke lavet til små mennesker. Den store frihøjde gør at man skal have lange ben for at nå jorden.

For:

Perfekte køreegenskaber

Kvaliteten (mærkevare dele)

Køreglæde

Dens retningsstabilitet.

Imod:

Man er per definition dømt til at være en "BRIAN"

Den er ikke særlig praktisk (indkøb, osv.)

Den har tildenser til at være "lidt" tørstig. Det er ikke udsædvanligt at jeg klare 9 km/l når den for noget at leve af.

 

TEKNISKE SPECIFIKATIONER

MOTOR:
Type: 2-takts, 1 cyl. vandkølet.
Slagvolumen: 49,94 ccm.
Boring: 39,88 mm.
Slaglængde: 40 mm.
Kompressions forhold 11,5:1.
Ydelse: 3 hk v/ 5250 omdr. (8 hk v/ 8750 omdr.)
Drejningsmoment: 3,8 nm v/ 5000 omdr.
Gear: 6 trins gearkasse.
Smøring: Automatisk oil-injection.
Karburator: 12 mm Delorto - Manuel choker. (Dell'Orto PHVA-14)

STEL:
Type: Dobbelt lukket rørstel.
Affjedring for: Upside down Showa teleskopgaffel.
Affjedring bag: Hydraulisk Monoaffjedring.
Bremser for: Hydraulisk skivebremse 218 mm.
Bremser bag: Hydraulisk skivebremse 180 mm.
Dæk for & bag: 80/90 x 21 & 110/80 x 18 eller
2.50 x 21 & 3.50 x 18
Benzintank: 5,5 L - 1,5 L reserve, Automatisk
vacuumstyret benzinhane.
Olietank: 0,9 L - 0,25 l reserve.
Længde: 2050 mm.
Højde: 1300 mm.
Bredde: 770 mm.
Sædehøjde: 890 mm.
Tøvægt: 79 kg.

ELEKTRISK ANLÆG:
Type: 12 volt anlæg.
Batteri: YUASA YB4 LA.
Tænding: Elektronisk.
Hovedsikring: 8 Amp.
Forlygtepære: 12v 35/35W.
Blinklygtepærer: 12v 10W.
Stop/baglyspære: 12v 21/5W.

INSTRUMENTBORD:
Speedometer: Digital, multifunktion.
Blinkindikator: Samme for højre/venstre.
Langtlysindikator.
Olie-reserve indikator: Lyser ved 0,25 L.
Benzin-reserve indikator: Lyser ved 1,5 L.
Vand-temperatur: Lyser hvis temperaturen overstiger 105 gr c.