Politiet kalder 45-knallerten et misfosterAf Jes SchmidtUndertegnede medvirkede i et indslag i TV-Avisen 25. marts vedrørende 45-scooternes lave fart og den måde vi bliver behandlet på i trafikken. Jeg beskrev hvordan bilisterne opfører sig når de vil forbi os, og endvidere anskueliggjorde en række billeder hvordan det er at køre på 45-scooter i tæt trafik - vel og mærke på en ringvej (i Århus) med en hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Politikommissær Ernst Mortensen, Rigspolitiets færdselsafdeling, blev i samme anledning interviewet, og han kaldte 45-knallerten for et misfoster i trafikken, netop fordi 45-knallerten ikke har den fornødne fart til at følge med trafikken. Politiet er med andre ord enige med os scooter´ister, når vi siger at hastighedsbegrænsningen er forkert. Det var da dejligt at høre at politiet støtter os ! Man må da håbe at politiet er lige så forstående, hvis de skulle stoppe en tunet scooter. :-) Ernst Mortensen foreslog at vi kunne forbedre vores sikkerhed i trafikken ved at opføre os som en motorcykel og derved tage lidt plads fra bilisterne. Det har Ernst Mortensen helt ret i, men det er ikke nemt når vi kun kan køre 45 km/t. Men hvad er da løsningen på vores problemer ? Større fart ! Det lyder umiddelbart
modsigende, men større fart vil dæmme op for de farlige overhalinger og give os
mulighed for at opføre os som motorcykler. Politikere, vågn op ! |
|
Yderligere info: Nye indlæg sendes til: 45scooter@45scooter.dk |