Hvad er en
knallert?
Definitionen af en knallert findes i
Vejledningen om syn af køretøjer, afsnit 1.03.
Hvor hurtigt må en knallert køre?
En knallert må ikke køre hurtigere en 45 km/t (stor knallert) og 30 km/t
(lille knallert).
En knallert må ved kontrolmåling ikke kunne køre hurtigere end
den fastsatte hastighedsgrænse (45 km/t for stor knallert eller 30 km/t
for lille knallert) med mere end 10%. Reglerne om kontrolmåling fremgår
af
Vejledningen om syn af køretøjer, afsnit 11.03.
Må man bygge sin knallert om, eller ændre fra knallert 45 til
30?
Det er ikke tilladt at foretage konstruktive ændringer ved motor og
lyddæmpersystem eller ændre udvekslingen mellem motor og drivhjul.
Da det ikke er tilladt at foretage konstruktive ændringer på en
knallert, er det ikke tilladt at ændre en stor knallert (45 km/t
knallert) til en lille knallert (30 km/t) eller omvendt.
Det er forbudt at sælge tuningsdele, der kan anvendes til knallerter.
Tuningsdele er udstyr, der kan anvendes i motor eller udveksling, så
knallerten kan køre hurtigere end den fastsatte hastighedgrænse. Dette
fremgår af
bekendtgørelse nr. 142 af 14. april 1977 om forbud mod
forhandling af særligt hastighedsøgende udstyr (»tuningsdele«), der kan
anvendes til knallert.
Fra 1. juli 2006 skal alle nye knallerter registreres.
Fra Færdselsstyrelsen:
http://www.trm.dk/sw23101.asp
|